Du er sygemeldt. Hvad sker der nu?

Hvis du læser det her, er du måske lige blevet sygemeldt. Eller også har du været det i et stykke tid, og du er begyndt at tænke på, hvordan det skal gå, når du skal tilbage. Du er langtfra alene. I den nyeste nationale sundhedsprofil havde 29,5 % af danskerne en høj score på stressskalaen, flere kvinder (33,2 %) end mænd (25,8 %) [5]. Og fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser 61,9 millioner arbejdstimer om året [6].

Jeg er coach, ikke læge. Siden her er skrevet for at give dig overblik over forløbet, og for at være ærlig om, hvor coaching kan hjælpe, og hvor den ikke kan.

De første uger: hvad der sker hvornår

• De første 30 dage betaler din arbejdsgiver enten din sædvanlige løn eller sygedagpenge. Sygedagpenge kræver, at du har været ansat i mindst 8 uger og arbejdet mindst 74 timer i perioden [1].
• Senest 4 uger efter første sygedag skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygefraværssamtale [2]. Den handler om, hvordan og hvornår du kan komme tilbage, ikke om din diagnose.
• Inden 5 uger skal arbejdsgiveren anmelde sygefraværet til kommunen [1].
• Senest 8 uger efter første sygedag har du som udgangspunkt din første samtale med jobcentret. Du og din arbejdsgiver kan bede om den tidligere, allerede i de første 2 uger, hvis det er tydeligt, at det bliver et langt forløb [3].
• Efter 22 uger inden for 9 måneder stopper sygedagpenge som hovedregel. Kommunen revurderer din situation, inden de 22 uger er gået [1].

Tre papirer, du bør kende

Fastholdelsesplanen. Forventer du ikke at være tilbage inden for 8 uger, kan du når som helst i forløbet bede om en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren kan sige nej, hvis den vurderer, at planen ikke er nødvendig [2]. Den beskriver, hvordan du kommer tilbage. Brug den. Det er et af de få steder, hvor du kan få en tilbagevenden skrevet ned i stedet for bare aftalt.

Mulighedserklæringen. Din arbejdsgiver kan på ethvert tidspunkt bede om en mulighedserklæring, og det er arbejdsgiveren, der betaler for den [2]. Lægen beskriver, hvad du kan og ikke kan, ikke hvad du fejler.

120-dagesreglen. Er du funktionær, og står reglen i din kontrakt, kan din arbejdsgiver opsige dig med en måneds varsel til udgangen af en måned, når du har fået løn under sygdom i 120 dage inden for 12 måneder. Opsigelsen skal gives, lige efter de 120 dage er nået, og mens du stadig er syg [4]. Står den ikke i kontrakten, gælder den ikke. Tjek din kontrakt, og spørg din fagforening, hvis du er i tvivl.

Vejen tilbage: gradvist, og med en plan

Arbejdsmedicinerne på Regionshospitalet Gødstrup giver tre råd, som jeg selv læner mig op ad [7]:

• Start gradvist, og øg både timer og opgaver lidt ad gangen.
• Vent ikke, til du er helt symptomfri. Det sker sjældent, før du er i gang igen.
• Skru ikke op for det hele på én gang. Flere timer og sværere opgaver samtidig er den klassiske fælde.

Lav planen med din leder i god tid, før du møder ind. Hvad skal du lave de første to uger? Hvad skal du ikke lave? Hvem siger det til kollegerne? Det er de spørgsmål, der afgør, om første uge bliver en start eller et tilbagefald. Kan lægen se, at du kun kan arbejde delvist, kan du få nedsatte sygedagpenge i en periode, mens du trapper op [1].

Hvad forskningen faktisk siger

Jeg vil gerne være ærlig her, for der bliver lovet meget på det her område.

Det bedste danske resultat kommer fra et lodtrækningsforsøg med 198 stressramte. Et forløb på ni samtaler over tre måneder, der bl.a. arbejdede med at justere arbejdsopgaver og forbedre dialogen med arbejdspladsen, fik 67 % tilbage på fuld tid, mod 36 % med almindelig behandling og 24 % på venteliste [8].

Men andre danske forsøg har ikke fundet samme effekt. I ét forsøg blev folk hurtigere mindre stressede, men kom ikke hurtigere tilbage på arbejde [9]. I et stort forsøg med 666 deltagere kom de, der fik ekstra tilbud, faktisk langsommere tilbage end dem, der fik den almindelige indsats [10]. Og en Cochrane-gennemgang af sygemeldte med depression fandt, at en kombination af behandling og en indsats rettet mod arbejdet sandsynligvis giver færre sygedage det første år, men ikke flere i arbejde på længere sigt [11].

Mere hjælp er altså ikke automatisk bedre. Det, der går igen i de forsøg, der virker, er fokus på selve arbejdet: planen, opgaverne og samtalen med lederen.

Hvor coaching kan passe ind

Jeg kender ingen forsøg med coaching af sygemeldte med stress, og jeg lover dig derfor ikke, at du kommer hurtigere tilbage. Det, jeg kan hjælpe med, er de konkrete ting, forskningen peger på:

• at forberede sygefraværssamtalen og vide, hvad du vil bede om,
• at lægge en optrapningsplan, du tror på, før du sidder over for din leder,
• at finde ud af, hvad der skal være anderledes, så det ikke sker igen,
• og nogle gange at nå frem til, at svaret er et andet job. Det er en fuldt gyldig konklusion.

Det foregår ved siden af din læge, aldrig i stedet for. Er du stadig meget påvirket, kan ikke sove, har tegn på depression eller tanker om ikke at ville være her, så er det lægen, du skal tale med først. Det siger jeg også ved den gratis samtale, hvis det er sådan det ser ud.

Hvis du vil tale om det

Vi kan ses hjemme hos mig i Hillerød eller online, hvis det er for meget at komme ud af døren lige nu. Den første samtale varer 15–20 minutter og er gratis.

Læs også om tegnene på stress, stress der kommer fra jobbet og at sige fra på arbejdet, når du er tilbage.