Vibber Holm
Efter sygdom eller ulykke

Du er på vej tilbage — lad os finde vejen sammen.

For dig, der har været igennem alvorlig sygdom, en ulykke eller et længere forløb, og nu leder efter måden at finde fodfæste igen.

At være på vej tilbage er ikke en lineær proces. Der er gode dage, og der er dage hvor man ikke kan genkende den, man var før. Mange af mine klienter har det oftest tilfælles, at deres omverden for længst er gået videre — mens de selv stadig står midt i det.

Jeg har selv stået der

I 2003 blev jeg påkørt af en bil og invalideret med blandt andet piskesmæld og hjernetraume. I 2012 var jeg to gange tæt på at miste livet i et kræftforløb. Jeg mistede min virksomhed, min passion, og i perioder evnen til bare at være noget for mig selv og min familie.

Jeg taler nu igen flydende. Min hukommelse og koncentration er tilbage. Min lys- og lydfølsomhed er væk. Jeg har det i dag utroligt godt — og jeg er taknemmelig for den visdom, rejsen har givet mig. Det er den visdom, jeg har med ind i rummet, når vi ses.

Hvad vi arbejder med

Vi arbejder med det, du ikke kan tale med læger og familie om. Tvivlen. Den stille sorg over det, der ikke er mere. Hvordan du finder ny identitet, når den gamle ikke passer længere. Hvordan du genopbygger et liv, der rummer både det, du har været igennem, og det, du stadig har tilbage.

Det er ikke behandling — det er coaching. Konkrete redskaber til det, der fylder, og en samtalepartner, der ikke bliver bange for det svære.

Næste skridt

Den første samtale er gratis.

Skriv eller ring. Vi finder ud af, om vi er et match, før du beslutter dig.