Vibber Holm
Om mig

Jeg har selv gået vejen — nu går jeg den med dig.

Vibber ved et gammelt træ, rækker hånden ud
Min rejse

Fra et uoverskueligt bjerg — til et liv i taknemmelighed.

“Jeg er kommet over på den anden side. Jeg er lykkelig, jeg har høj livskvalitet, og jeg er taknemmelig for den visdom, min rejse har givet mig.”

De sidste 20 år har til tider føltes som at bestige et uoverskueligt bjerg, hvor jeg skulle bruge min egen intuition, drivkraft og ukuelige optimisme for at vende tilbage til livet.

I 2003 blev jeg påkørt af en bil og blev invalideret med blandt andet piskesmæld og hjernetraume. På daværende tidspunkt havde lægerne ikke den nødvendige viden til at hjælpe mig videre, og jeg måtte selv tage affære.

En rejse, der ikke blev gjort nemmere af et kræftforløb i 2012, hvor jeg to gange var tæt på at miste livet.

Jeg var ikke længere i stand til at arbejde og mistede dermed min virksomhed, som var min store passion. Det var svært at samle kræfter til at være noget for min elskede familie — ja selv det at være noget for mig selv var en stor udfordring.

Gennem en årrække har jeg brugt alternative behandlinger og arbejdet med psykologer på vejen tilbage til et normalt liv. Jeg taler nu igen flydende. Min hukommelse og koncentration er kommet tilbage. Min lys- og lydfølsomhed er forsvundet. Jeg har det i dag utroligt godt.

Jeg valgte at tage en internationalt certificeret coach-uddannelse, og gennem det forløb fik jeg de sidste brikker til at falde på plads for mig selv — og lærte de bedste mulige redskaber til at hjælpe andre med deres drømme og mål.

Kvalifikation
ICI Certificeret

Internationalt certificeret ICI coach gennem EmpowerMind.

Kvalifikation
Kvalitetssikret af HCN

Kvalitet og etik sikret af Holistic Coach Network — international standard.

Kvalifikation
20+ års erfaring

Levet liv, alternativ behandling og arbejde med psykologer — omsat til praksis.

Teoretisk fundament

Det faglige bag samtalen.

EmpowerMinds coach uddannelser er baseret på en sammenkobling af systemisk tænkning, positiv psykologi, socialkonstruktivisme og metakognitiv teori. Læringsfundamentet for uddannelserne tager udgangspunkt i PITAL, der er en procesorienteret erfaringsbaseret læringsmetode udviklet af Jørgen Svenstrup. Du kan læse mere her.

Min coachuddannelse er kvalitetssikret af HCN, som er en international organisation, der stiller høje krav til formidling, læring og facilitering. Det er dermed din garanti for, at mine coachingkompetencer er på højeste niveau.

Portræt af Vibber Holm
Min tilgang

Nærvær, respekt og små skridt.

Hos mig får du professionel, nærværende og omsorgsfuld behandling — med stor respekt for, hvor du er i dit liv, og hvor du gerne vil hen.

Jeg arbejder med tankens kraft, fokusloven og loven om tiltrækning. Sammen finder vi de små tiltag, du kan tage med dig i din hverdag, og derved opnå store resultater med en lille indsats.