12 tegn på stress — og hvornår du skal handle på dem

De fleste opdager først deres stress, når nogen udefra siger det højt. Og næsten alle svarer det samme: jeg er bare lidt træt for tiden.

Problemet med stress er ikke, at tegnene er skjulte. Det er, at de er hverdagsagtige. Ingen af dem er dramatiske hver for sig, og hver enkelt kan bortforklares med, at det er en travl periode. Det er først, når man ser dem samlet, at billedet bliver tydeligt.

Her er de tolv, jeg oftest møder hos de mennesker, der sætter sig i stolen overfor mig.

De kropslige tegn

1. Du sover, men vågner ikke udhvilet. Det er ofte det allerførste. Timerne er der, men søvnen holder op med at gøre noget godt.

2. Du vågner klokken tre eller fire. Ikke fordi der er lyd, men fordi hovedet starter. Ofte med noget helt banalt — en mail, en aftale, en sætning nogen sagde.

3. Der er kommet fysiske ting til. Spændingshovedpine, kæbe der låser, mave der reagerer på ingenting, skuldre der sidder oppe ved ørerne. Kroppen skriver som regel regningen, før hovedet indrømmer noget.

4. Du er blevet syg oftere. Tre forkølelser på et efterår hos en, der plejer at have én. Immunforsvaret er noget af det første, der bliver skruet ned for, når kroppen prioriterer.

De mentale tegn

5. Du kan ikke huske almindelige ting. Hvor du lagde nøglerne, hvad kollegaen sagde for ti minutter siden, om du har svaret på beskeden. Det er ikke begyndende demens. Det er en arbejdshukommelse, der er optaget af noget andet.

6. Du kan ikke træffe små beslutninger. Hvad der skal spises i aften bliver et uoverskueligt spørgsmål. Beslutningsevnen er en ressource, og den er brugt op på de store ting.

7. Du læser den samme side tre gange. Koncentrationen holder ikke. Du kan stadig arbejde, men det tager længere, og du ved godt, at kvaliteten er faldet.

8. Tankerne kører i ring. Ikke problemløsning — bare den samme runde igen. Ofte om noget, du alligevel ikke kan gøre noget ved klokken 23.

De følelsesmæssige tegn

9. Du har fået kort lunte. Et spildt glas mælk, en bil der ikke blinker, et spørgsmål fra en kollega. Reaktionen er tre gange for stor, og bagefter har du det skidt over det.

10. Du er holdt op med at glæde dig til noget. Heller ikke det, du plejer at holde af. Det er ikke, at du er ked af det — det er, at det er blevet fladt.

11. Du trækker dig fra mennesker. Aflyser aftaler med god samvittighed, fordi der ikke er overskud til at være selskabelig. Og fordi det kræver energi at virke okay.

12. Du bruger kræfter på at skjule det. Det her er det tegn, jeg tager mest alvorligt. Når det at fremstå som normal begynder at koste mere end det, du faktisk laver, er der ikke meget tilbage.

Travlhed eller stress?

Der findes en enkel skelnen, og den holder i de fleste tilfælde:

Travlhed forsvinder, når opgaverne gør. Du har en hård måned, du kommer igennem den, og så falder du til ro. Du kan mærke lettelsen, når det er slut.

Stress bliver hængende. Presset letter, men kroppen skruer ikke ned. Du holder ferie og kan ikke slappe af de første fem dage — og har det på samme måde igen efter tre dage tilbage på arbejde.

Der er en tredje tilstand efter den: udbrændtheden, hvor uroen er afløst af tomhed. Mange bemærker ikke overgangen, netop fordi den føles, som om det endelig er faldet til ro. Det er den mest bedrageriske del af hele forløbet, og jeg har skrevet mere om tegnene på udbrændthed et andet sted.

Hvornår du skal til lægen

Jeg er coach, ikke behandler, og der er en grænse, jeg gerne siger højt.

Gå til din egen læge, hvis du ikke kan fungere i hverdagen. Hvis du ikke kan sove i længere tid. Hvis du har symptomer på depression — vedvarende håbløshed, manglende glæde ved alt, tanker om ikke at ville være her. Hvis du er sygemeldt eller på vej til det. Hvis der er fysiske symptomer, du ikke har fået tjekket, for stress ligner en del andre ting.

Det er ikke et nederlag at starte hos lægen. Det er den rigtige rækkefølge, og hvis du ringer til mig i den situation, er det dét, jeg siger til dig — som regel inden du har betalt for noget.

Hvad du kan gøre nu

Det, der som regel virker først, er ikke det store. Det er at få en ærlig oversigt over, hvor energien reelt går hen — ikke i det generelle, men i din uge, torsdag klokken 17. De fleste bliver overraskede over, hvad der står på den liste, og hvad der ikke gør.

Derefter handler det om at ændre noget konkret. Ikke om at hvile mere, mens belastningen fortsætter uændret. Hvile uden ændring giver som regel bare et tilbagefald tre uger senere.

Er stressen kommet fra jobbet, er der som regel en samtale, der skal tages, og et par ting, der skal siges. Jeg har skrevet mere om arbejdsrelateret stress, fordi det er den mest almindelige kilde — men langtfra den eneste.

Og hvis du bare gerne vil have nogen at tænke højt sammen med, uden at det bliver til en sag i noget system, så ring. De første 15-20 minutter er gratis, og jeg siger ærligt, hvad jeg tænker.