Tegn på udbrændthed: symptomerne, og hvornår det er noget andet

Når folk fortæller mig, at de er udbrændte, lyder det sjældent dramatisk. Det lyder som: jeg kan ikke mere, men jeg ved ikke rigtig hvorfor. Der er ingen katastrofe. Der er bare ingenting tilbage.

Det er også det, der gør udbrændthed svær at få øje på. Den kommer ikke med et brag. Den kommer som en langsom udtørring, og når man endelig kan se den, har den som regel stået på længe.

Her er tegnene, som de beskrives af WHO og de danske sundhedsmyndigheder, og som jeg møder dem hos de mennesker, der sætter sig i stolen overfor mig.

Hvad udbrændthed er (og ikke er)

WHO beskriver udbrændthed som et syndrom, der opstår af kronisk stress på arbejdet, som ikke er blevet håndteret. Det står i den internationale sygdomsklassifikation ICD-11, men ikke som en sygdom. WHO kalder det et arbejdsrelateret fænomen [1].

Tre ting kendetegner det ifølge WHO [1]:

1. Udmattelse. En følelse af at være drænet for energi.
2. Afstand. Du bliver kynisk, negativ eller mentalt fjern i forhold til dit arbejde.
3. Nedsat evne. Du oplever, at du ikke længere kan det, du plejede at kunne.

Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver det på samme måde: en tilstand med usædvanlig mental og fysisk udmattelse efter langvarig psykosocial belastning [2].

Strengt taget gælder WHO's definition kun arbejdslivet. I praksis bruger de fleste danskere ordet bredere, fx om at være udbrændt som mor eller efter år som pårørende. Oplevelsen kan være den samme, også selvom kilden ikke er et job.

Tegnene i kroppen

Udbrændthed er ikke kun noget, der sidder i hovedet. Psykiatrifonden nævner en lang række fysiske tegn på langvarig stress: hovedpine, hjertebanken, svedeture, hyppige infektioner, appetitløshed, svimmelhed, maveproblemer og nedsat lyst til sex [3].

Dem, jeg oftest hører om, er:

• Træthed, der ikke går væk med søvn. Du sover otte timer og vågner lige så tom. En weekend uden planer hjælper ikke. Det er den enkleste test, jeg kender: træthed forsvinder, når du hviler. Udbrændthed gør ikke.
• Du bliver syg hele tiden. Den ene forkølelse tager den anden.
• Kroppen gør ondt uden grund. Spændinger i nakke og skuldre, hovedpine, mave der reagerer.
• Søvnen er gået i stykker. Enten kan du ikke falde i søvn, eller du vågner kl. 4 og kan ikke falde i søvn igen.

Det er værd at tage alvorligt. En systematisk gennemgang af 36 studier, der fulgte folk over tid, fandt, at udbrændthed forudsagde bl.a. hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, muskel- og ledsmerter, langvarig træthed og maveproblemer [4]. Det viser en sammenhæng, ikke nødvendigvis årsag. Men det er grund nok til ikke at vente.

Tegnene i hovedet og i humøret

• Tomhed i stedet for uro. Stress føles som for meget. Udbrændthed føles som for lidt. Hvor du før var presset, er du nu ligeglad.
• Kynisme. Du hører dig selv sige ting om dit arbejde, dine kolleger eller dine opgaver, som du ikke kender dig selv i.
• Du kan ikke det, du plejede. Hukommelse og koncentration svigter. Opgaver, der før tog en time, tager en hel dag.
• Du trækker dig. Aftaler bliver aflyst, telefonen ligger med skærmen nedad.
• Du kan ikke svare på, hvad du har lyst til. Hvis nogen gav dig en fridag, ville du ikke vide, hvad du skulle bruge den til.

Er det udbrændthed, stress eller depression?

Det er det spørgsmål, jeg oftest får, og det ærlige svar er: det kan være svært at se forskel.

Stress er alarmen, der er gået i gang: uro, hjertebanken, tankemylder. Udbrændthed er det, der kan komme, når alarmen har stået på for længe, og uroen bliver afløst af tomhed.

Depression ligner udbrændthed på flere punkter, især udmattelsen og den manglende lyst. Lægehåndbogen peger på, at depression typisk også rummer håbløshed og skyldfølelse, mens udbrændthed er knyttet til arbejdet og bliver bedre, når arbejdssituationen ændres [2]. Men forskningen er ikke entydig. En gennemgang af 92 studier konkluderede, at skellet mellem udbrændthed og depression er "begrebsmæssigt skrøbeligt" [5].

Og de hænger sammen. I en dansk undersøgelse fra NFA af næsten 3.000 ansatte i sundhed og omsorg startede 18 % af de mænd, der var meget udbrændte, i behandling med antidepressiv medicin, mod 4 % af dem med lav udbrændthed. For kvinder var tallene 11 % mod 5 % [6].

Derfor er min holdning enkel: du skal ikke selv diagnosticere dig. Er du i tvivl, så start hos din egen læge.

Rammer det kvinder mere end mænd?

Det tror mange, men forskningen viser noget mere nuanceret. En stor metaanalyse af 183 studier fandt, at kvinder i gennemsnit er en smule mere følelsesmæssigt udmattede end mænd, mens mænd oftere får den kyniske, distancerede form [7]. Forskellene er små, og de var større i USA end i Europa.

Så hvis du som kvinde mest er træt, mens en mand i samme situation mest er blevet sur og ligeglad, kan det sagtens være det samme, der er i gang.

Hvor længe varer det?

Der findes ikke et fast tal, og jeg er skeptisk over for alle, der lover dig et. Mange kommer sig, når belastningen bliver lavet om i tide.

Men den alvorlige form skal ikke undervurderes. I et svensk studie af patienter, der havde søgt behandling for stressrelateret udmattelse, oplevede næsten halvdelen stadig træthed syv år efter, og omkring en tredjedel blev stadig vurderet til at have tilstanden [8]. Et andet studie fulgte patienter i ti år efter rehabilitering og fandt, at symptomerne havde ligget stabilt fra år et til år ti. En del var aldrig kommet helt tilbage på fuld tid [9].

Det er ikke skrevet for at skræmme dig. Det er skrevet, fordi det er det stærkeste argument, jeg kender, for at reagere på de tidlige tegn i stedet for at holde ud lidt endnu.

Hvad der hjælper

Hvile alene gør det sjældent, hvis det, der brændte dig ud, er uændret, når du vender tilbage. Det, der flytter noget, er at ændre selve belastningen: hvad du siger ja til, hvordan dagen er skruet sammen, og hvad der skal siges til hvem.

Coaching kan være en del af det. I et lodtrækningsforsøg fra Mayo Clinic fik læger seks coachingsamtaler over fem måneder. Andelen med høj følelsesmæssig udmattelse faldt med 19,5 procentpoint i coachinggruppen og steg med 9,8 procentpoint i kontrolgruppen [10]. Et andet forsøg med praktiserende læger fandt mindre udbrændthed og mere arbejdsglæde efter coaching, og en del af effekten holdt ved seks måneder senere [11].

Begge studier var små, og de handlede om læger, der stadig var i arbejde. De viser, at coaching kan mindske tegn på udbrændthed. De viser ikke, at coaching er behandling, og det er det heller ikke. Forskerne bag det ene studie anbefaler da også coaching sammen med ændringer i de arbejdsforhold, der skaber problemet [11].

Hvornår du skal til lægen

Jeg er coach, ikke behandler. Gå til din egen læge, hvis:

• du ikke kan fungere i hverdagen,
• du har sovet dårligt i lang tid,
• du har tegn på depression: håbløshed, skyldfølelse eller tanker om ikke at ville være her,
• du er sygemeldt eller på vej til det,
• du har fysiske symptomer, der ikke er blevet undersøgt.

Er du sygemeldt, har jeg skrevet om, hvordan det foregår, og hvor coaching kan passe ind.

Hvis du vil tale med nogen

Læs mere om, hvordan jeg arbejder med udbrændthed, eller ring til mig. Den første samtale varer 15–20 minutter og er gratis. Jeg siger ærligt, om jeg tror, jeg er den rigtige at hjælpe dig, eller om du skal et andet sted hen først.

Kilder

1. Burn-out an "occupational phenomenon": International Classification of Diseases. WHO, 2019.
2. Udbrændthed (burnout). Lægehåndbogen, sundhed.dk, opdateret 2025.
3. Tema: Stress. Psykiatrifonden.
4. Salvagioni m.fl.: Physical, psychological and occupational consequences of job burnout: A systematic review of prospective studies. PLoS One, 2017.
5. Bianchi, Schonfeld & Laurent: Burnout–depression overlap: A review. Clinical Psychology Review, 2015.
6. Udbrændthed på jobbet hænger sammen med øget sandsynlighed for at komme i behandling med antidepressiv medicin. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2015.
7. Purvanova & Muros: Gender differences in burnout: A meta-analysis. Journal of Vocational Behavior, 2010.
8. Glise m.fl.: Long-term follow-up of residual symptoms in patients treated for stress-related exhaustion. BMC Psychology, 2020.
9. Symptoms, work situation and work functioning 10 years after rehabilitation of stress-induced exhaustion disorder. BMC Psychiatry, 2024.
10. Dyrbye m.fl.: Effect of a Professional Coaching Intervention on the Well-being and Distress of Physicians. JAMA Internal Medicine, 2019.
11. McGonagle m.fl.: Coaching for primary care physician well-being: A randomized trial and follow-up analysis. Journal of Occupational Health Psychology, 2020.